Helt fantastisk. På vei hjem fra Oslo. Rett før Arendal så vi det. Et fenomen. En fantastisk solnedgang under tunge skyer i vest. En begynnende regnbue i øst. Klokken var ca 10 på kvelden og jeg så regnbuen en stund mens jeg kjørte. Den var sterk og fin lenge, men så……. Rett før Arendal stoppet jeg bilen, tok med meg kamera og løp ut. Akkurat der og da stod den. En hel og dobbel regnbue. Sterkere enn jeg noen gang  har sett det. Jeg dro Maya ut av bilen. “Dette må du se”, sa jeg. “Dette er noe vi aldri får se igjen” sa jeg. Og hun kom ut. Vi stod der sammen i regnet og så magien på himmelen. Et evig øyeblikk.

En regnbue er et optisk fænomen; en “lyseffekt”, som skabes på himlen, når lys fra Solen rammer små vanddråber i luften, f.eks. faldende regn.

Hæ, eller AHA!. Alt ettersom…..

Sådan nogle svævende vanddråber har facon omtrent som en kugle – jo mindre de er, desto mere perfekt kugleform har de. Disse kuglerunde dråber bryder, eller “afbøjer” lyset på samme måde som et optisk prisme ved en proces, der kaldes refraktion. Og derudover opfører indersiden af dråbernes overflader sig til en vis grad som små spejle, (et fænomen der kaldes for intern refleksion), der kaster lyset tilbage i nogenlunde den retning, det kom fra – det er derfor, man altid ser regnbuer i retningen direkte væk fra solen.